Vi bruger cookies

Vi benytter egne cookies og cookies fra tredjeparter på vores hjemmeside for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies, og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik, hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.

Lys i haven - Læs mere om havelys Her
 

Sæt lys i haven

Selvom vi om vinteren må nøjes med lys i få af døgnets timer, kan rigtig havebelysning være med til at sprede stemning og lys, der ikke alene gør det lettere at finde vej, men som også gør det muligt også at se og nyde haven, selvom det er vinter og mørkt. Hos Spotlight har vi udvalgt leverandører, der også har specialiseret sig i udendørslamper til forskellige formål.
 

Orientering - find vej i mørket

Når det er mørkt, kan det væres svært at finde vej igennem haven. Lys i haven - langs stier og især trapper gør det meget mere behageligt at færdes der. Belysningen ved havegangen skal være så lav som muligt, da det giver den bedste orientering og hjælper gæster til at se trin og andre ujævnheder. Tænk også over at få ekstra godt lys der, hvor døre skal åbnes, og en postkasse eller en skraldespand skal tømmes. Sæt automatisk tænk/sluk-føler på og lyset bliver kun aktiveret, når der er brug for det.
 

Stemning med lys i haven året rundt

Et særlig flot træ, en stenskulptur eller en hyggelig terrasse er elementer i haven, der fortjener særligt lys og som kan være med til at binde uderummet sammen med stuerne og give en fornemmelse af større rumlighed. Brug spots til at fokusere på særligt spændende former. En anden mulighed er at placere lyset mere skjult mellem sten eller buske og derved danne en spændende indirekte effekt af lys, der strømmer diffust ud.

Det er selvfølgelig også muligt at benytte en dekorativ udelampe, der er en skulptur i sig selv. Den øgede interesse for udendørslys har fået mange lysproducenter til at producere udeversioner af kendte indendørs-klassikere, ligesom udvalget af lamper i organiske former til blot at lægge i haven vokser støt. Sidst men ikke mindst er det i stigende grad blevet populært at belyse bygninger.

Flere og flere større offentlige bygninger, især i storbyer rundt om i verden, har opdaget, hvor meget mere levende byen virker, når bygninger er belyst efter mørkets udbrud. Der er mange måder, hvorpå man kan belyse et hus; man kan bruge up-lights eller downlights eller vælge en lampe med en speciel udformning, der danner specielle lysmønstre på husfacaden. En nyskabning inden for bygningsbelysning er LED-lys. Mange steder bruges LED-lyset til at lave spændende farveeffekter, men det er i dag også muligt blot at lyse et hus op med en varm, hvid farve med det el-sparende LED-lys.

--> Se vores udvalg af lækre havelamper
 

Sikkerhed - hold ubudne gæster ude!

Det er de færreste indbrudstyve, der syntes om at bryde ind i et hus i fuldt spotlight. Sæt lys ved have-/terrassedør, kælderdør og andre bagdøre, med bevægelsesføler, således at lyset tænder, når der er nogen ved døren. På den måde generer lyset ikke den mere dekorative belysning, og man sikrer sig, at huset ikke har særligt mørke kroge, der gør det let for uvedkommende at skjule sig i mørket.
 

Forskellige tænd/sluk-metoder:
Lysføler: En lysføler betyder, at lyset kun tænder, når det er tilstrækkelig mørkt og selv slukker, når det bliver lyst.

Tænd/sluk ur: Et tænd/sluk-ur er en anordning, hvor du selv vælger, hvad tid du ønsker, lyset skal tænde og slukke. Der findes mange mere eller mindre avancerede former for tænd/sluk-ure:

Bevægelsesføler: En bevægelsesføler tænder automatisk lyset, når noget kommer inden for det område, føleren er indstillet til. En bevægelsesføler er praktisk til områder, der kun ønskes oplyst, når man skal bruge dem - fx postkasse, skraldespand, kælderdør mv. Vær opmærksom på, at føleren observerer alt bevægelse, så vær lidt påpasselig med ikke at placere den for tæt på vejen, da den så vil aktiveres, hver gang der er trafik.
 

Regler for udendørsbelysning

En udendørslampe skal være robust og kunne modstå vejr og vind. Inden for lys findes et specielt klassificeringssystem, der siger noget om, hvor støv- og vandtæt en lampe er. Lamper til udendørsbrug skal klassificeres efter følgende regler:

Under udhæng: Min. IPX1
På væg min. 0,5 meter over jorden: Min. IPX3
Fritstående, nedgravet eller på væg under 0,5 meter over jorden: Min. IPX4
 

Må man gøre det selv?
Når der installeres udendørslys, skal alle ledninger enten være fastgjort på bygningen eller graves ned i jorden. Dette er en fast installation, der kun må installeres af en autoriseret el-installatør. Hvis der er tale om en lampe og en transformator, som er købt hver for sig, skal der en autoriseret elektriker til at montere lampen, også selvom det er lavvoltlmaper på f.eks. 12 eller 14 volt. Det er kun de såkaldte "plug'n'play" lamper, hvor ledning og transformer ligger i et færdigt sæt og blot kan tilsluttes en stikkontakt, at man selv må montere.

--> Se vores udvalg af flotte lamper, der skaber lys i haven

Luk
VIP-KUNDE NEWS!
Vi ved en masse om lys og lamper, som vi gerne vil dele med dig. Tilmeld dig vores VIP-KundeKlub og modtag gode tips om lys, eksklusive tilbud samt rabatkoder - og nyheder 1-4 gange om måneden. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.


Ved tilmelding accepterer du Lamper.dk's persondatapolitik, som du kan læse her.
>> FÅ VIP-FORDELE!