Jørn Utzon Jørn Utzon var arkitekt - uddannet fra Københavns Kunstakademi i 1942. Da Jørn Utzon i 1956 vandt akitektkonkurrencen om Sydney-operaen, fik han for alvor et gennembrud i sin karriere. Netop Operahuset i Sydney står som det absolutte symbol på Jørn Utzons talentfulde virke. Derudover har lamper altid haft en stor betydning for ham, Lampen "Opera" er netop i tråd med selv samme bygning - med de hvide skaller og balance i formerne. Det samme karakteriserer "Concert" P1 & P3. ---Utzon blev født i København, men han var nyfødt, da familien flyttede til Aalborg, hvor faren som ingeniør havde fået job på skibsværftet. Opvæksten ved Limfjorden kom til at præge ham, hvor han i sin fritid sejlede på fjorden eller gik rundt på værftet og så faren arbejde. Farens præcise bådtegninger og den omkringliggende natur satte sit livslange præg på Utzon, som først drømte om at blive billedhugger. Naturen som inspirationskilde I sin karriere søgte Utzon inspiration i lokale bygninger og naturen overalt i verden. Det var denne sikre naturfornemmelse i Sydney Operaens enorme hvide skaller, der gjorde ham verdensberømt - og det, der går igen i Utzons lamper hos Lamper.dk. Verdensmand Utzon, der nåede at blive 90 år, har tegnet en perlerække af andre bygninger - bl.a. Parlamentsbygningen i Kuwait (1972), Bagsværd Kirke (1976) og Paustian Hus ved Københavns havn (1986), samt Romerhusene i Helsingør, terrassehusene i Fredensborg og flere andre. Ved sin død i 2008 ansås Utzon for en af det 20. århundredes mest originale arkitekter og en førende dansk kulturpersonlighed på højde med Niels Bohr og Karen Blixen. Jørn Utzon har vundet mange priser og i 2003 fik Jørn Utzon som den første dansker arkitekturens "Nobelpris", Pritzkerprisen. Tidsløst design fra Jørn Utzon Jørn Utzons designs er klassiske, tidsløse og passer til hele hjemmet. Concert pendlerne findes i flere størrelser, og passer godt ind i både stuen såvel som køkken og soveværelse. Mere viden om Jørn Utzon Kig rundt og lad dig inspirere af lamper fra Jørn Utzon - og kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål til lamperne, eller søger en anden lampe fra Jørn Utzon end du finder i vores sortiment. |