Rispapir lamper i moderne design Rispapirlampen har igen fundet vej ind i indretningen. Det gælder alle typer af designet, så der både er lamper med inspiration af tidligere rispapir lamper og lamper i materialer - som f.eks. resin - der har tilsvarende udtryk og look. Måske husker du rispapir lamper fra din ungdom - og ungdomsværelset. I dag er rispapirlampe-looket dog meget mere end bare de traditionelle runde modeller fra tidligere. ---Flere designere har gennem tiden ladet sig inspirere af rispapirlampen. I 1965 blev Turbo pendlen designet af Louis Weisdorf - og den produceres nu af GUBI. Louis Weisdorf hentede inspiration til pendlen fra det lette japanske rispapir, men skabte med Turbo pendlen et mere holdbart og solidt design, med en række spiral lameller, der afskærmer lyset. Norm Architects har for MENU skabt Hashira lamperne med bla. den populære Hashira pendel small i hvid. Her er inspirationen fra rispapir lamperne også tydelig. Denne pendellampe er fremstillet i stål med en skærm af linned. Det grafiske og rene design er tolket ud fra de traditionelle japanske rispapir lanterner, og ordet Hashira er på japansk en betydning for søjle. Sidst i 2021 lancerer Space Copenhagen og GUBI Unbound gulvlampe og Unbound bordlampe, hvor designet er en nyfortolkning af de ikoniske japanske papir lanterner. Unbound har en fantastisk skulpturel karakter, men uden at overskygge resten af rummet. Se lamper inspireret af rispapir lamper her Japanske rispapir lamper I vores store sortiment af lamper, finder du også de smukkeste lamper af japansk papir - også kaldet rispapir. Ingo Maurer står bla. bag Floatation pendel, der blev designet i 1980. Floatation pendlen er storslået i både design og udseende, og findes i flere størrelser. Ingo Maurer har også designet Lampampe bordlampe med et let krøllet look i japansk rispapir og derfor fremstår med et helt unikt udseende. Ligeledes springer Yoruba Rose gulvlampe også frem blandt lamperne i japansk rispapir. Igen er det med Ingo Maurer bag designet, der fremstår helt enestående og samtidig findes som en bordlampe. Som en del af serien, møder vi også Poul Poul bordlampen. Lyset fra alle lamperne er behageligt og lamperne står i sig selv også som skulpturer i indretningen. Se lamper i japansk rispapir her Lamper ala rispapirlamper Flere lamper vil i sit design og udtryk fremstår ligesom rispapirlamperne - men er fremstillet i andre materialer. Foscarini har gjort det rigtig godt med Rituals lamperne, som dog er lavet i fantastisk glas. Rituals 3 bordlampe med dæmper er her blandt en af de allermest populære. Ludovica & Roberto Palomba står bag de succesfulde Rituals lamper. Gatto bordlampe fra Flos med design af Achille Castiglioni & Pier Giacomo har også looket fra rispapirlampen. Den giver et behageligt og diffust lys og består indvendigt af en hvid pulverlakeret stålkonstruktion, der er sprøjtet med en unik "cocoon" resin for at skabe skærmen. Normann Copenhagen præsenterer også sit bud på en lampe ala rispapirlampen - Phantom pendel. Den findes i 3 størrelser, der samtidig ændrer sig lidt i designet. Her er det igen en fremstillingsmetode med sprøjtning af tynde tråde af brandhæmmende resin på en stålramme. De mange lag af tråde fuldender lampeskærmen, præcis som en silkeorm laver sin kokon. Mere viden om rispapir lamper Ønsker du rispapirlamper i din indretning - eller har spørgsmål til lamper inspireret af rispapir lampernes stil, står Lamper.dk til din rådighed på mail, chat og telefon. Se lamper ala rispapirlamper her |