Pendler Hos Lamper.dk finder du et stort udvalg af pendler i alle former for design og i den bedste kvalitet. Pendlen er en fantastisk lampe, der både giver lys i rummet, hvor den hænger - og samtidig kan være en dekorativ del af indretningen. Pendler er naturligvis meget oplagte til spisebordet - men kan også hænge flot forskellige andre steder i de forskellige rum i boligen. Brug pendlerne til at skabe den rette stemning - om der skal være fuldt oplyst i rummet - evt. med mulighed for dæmpning - eller om der skal være en afdæmpet lyseffekt. --- En pendel kan både bruges på den klassiske måde - som spisebordslampe eller lampe over køkkenbordet - men du kan også tænke mere utraditionelt og f.eks. hænge en pendel som sengelampe. Hvad er en pendel? En pendel er en elektrisk lampe, som hænger ned fra loftet i en ledning. Er det en tungere lampe, kan det være nødvendigt at støtte op med wirer også, så lampen ikke blot hænger i ledningen. Forskellen på en loftlampe og en pendel er altså, at pendlen hænger ned - hvor loftlampen er placeret på loftet. Se også vores store udvalg af loftlamper. Der findes rigtig mange typer af pendler, og det er vigtigt at overveje, hvor du skal bruge din pendel, så du vælger den rette. Pendlen skal både give det rette lys - og samtidig skal den passe ind i omgivelserne. Vi har et stort udvalg af pendler i forskellige prisklasser, stilarter og materialer, så det vil helt sikkert være muligt at finde en, der passer til dit behov. Stort udvalg af pendler Vores lampe-sortiment er stort, og opdateres hele tiden med nye lamper. Derfor er det også sikkert, at vi kan præsentere dig for din nye pendel til lige netop dit behov. Du finder en lang række af de flotteste designer-pendler fra mærker som f.eks. danske Fritz Hansen, italienske Flos eller spanske Santa & Cole. Udover det lækre design på lamperne, har vi også fokus på både kvalitet og lysteknik, så du altid får en god oplevelse med din nye lampe, som du gerne skal blive glad for i mange år fremover. Pendler i velkendte designs I Danmarks stolte design- og håndværkstradition har mange af de ikoniske lamper fra dansk hånd taget form som pendel. Pendellamper fungerer i langt de fleste rum, hvor de kan være rummets designelement og naturligvis give en funktionel belysning. Når man taler om pendler i velkendte designs, glider tankerne automatisk hen på pendler fra Poul Henningsens designvirke, Verner Panton Globen, den ikoniske koglelampe og mange, mange flere. Du vil finde et bredt udvalg af ikoniske pendler her på Lamper.dk, så gå på opdagelse i vores lampeunivers og ræk ud til os, hvis du har nogen spørgsmål angående sortimentet. Skab sammenhæng mellem dine lamper Hvis du i forvejen har en smuk pendel hængende i hjemmet, og du er på udkig efter et design, der vil passe perfekt hertil, så er du ikke gået forgæves. Mange designere og lampebrands skaber i dag en sammenhæng på tværs af lampetyper, så du kan nyde dit yndlingsdesign i såvel en væglampe som en bordlampe. Det er med til at skabe en smuk rød tråd i indretningen at have gengangere, og det er i flere tilfælde også muligt at føre den røde tråd helt ud i haven med portable LED-lys i smukke designs Designerpendler i et særligt udtryk Lamper i hjemmet tjener ikke kun et praktisk formål. Den helt rigtige belysning er med til at sætte stemningen og kan bruges til at skabe en unik atmosfære. Designerpendler har alle den fordel, at der er kælet for detaljerne og det æstetiske udtryk i designprocessen. De er mere end bare lamper – de er det dekorative og kreative element i ethvert hjem. Designerpendler fås i rigtig mange størrelser, former og farver, så der findes en stilart til mange typer indretninger. Hver designerpendel skiller sig ud fra mængden, fordi lampen er et resultat af designerens sjette sans for arkitektonisk stil, geometriske former og farvekombinationer. Santa & Cole GT6 pendel – en klassisk designerpendel fra 1994: Designerpendlen GT6 fra Santa & Cole er et eksempel på en kreativ designproces, hvad angår materialevalg. Lampeskærmen er nemlig lavet af bogbinderstof og er betrukket med smalle bånd af pergamentstof. Det giver lampen en stribet overflade, der fremhæves særligt, når lyset tændes. Lyset er klart og giver tydelig belysning, og fordi der er en plastplade i bunden af lampen, blændes man ikke. Du finder Santa & Cole GT6 i mange farver. Se alle lamper fra Santa & Cole her Tolomeo Sospensione 2 Bracci Alluminio – designerpendel til arbejdsbelysning: Ønskes der en designer pendel til at skabe den rette arbejdsbelysning, så er Tolomeo Sospensione 2 Bracci Alluminio lampe fra Artemide det ideelle valg. Med sine to arme af poleret aluminium kan lyset rettes mod de ønskede områder, så man får den rette belysning under madlavning som din køkkenlampe eller som lampe over bordet i kontoret mm. Derudover kan man justere længden på lampen fra 76 cm til 120 cm. Lampehovederne kan drejes 360 grader og står i kontrast til resten af lampens krop med sine matte aluminiumsoverflader. Alt i alt en alsidig designer pendel til arbejdsbelysning. Tolomeo Sospensione 2 Bracci Alluminio er designet af Michele de Lucchi & Giancarlo Fassina og er en del af den unikke og velkendte Tolomeo lampeserie fra Artemide. Se alle Tolomeo lamper her Zettel'z A5 pendel fra Ingo Maurer: Denne pendel fra Ingo Mauer er en anderledes og meget speciel designerpendel, der taler til den kreative - og måske endda filosofiske - personlighed. Pendlen er skabt med inspiration fra Bruno Munaris værker. Det karakteristiske ved lampen er, at den består af A5-papirstykker, som er sat fast på filigranstænger. Tanken er, at man selv skal udfylde papirerne med ens personlige digte og beskeder. Lyset kommer fra en lyskilde, der er placeret centralt inde bag papirerne, hvilket skaber et diffust og levende lys i rummet. Ingo Maurer er kendt for sine kreative designs, som tydeligt ses i alle lamperne. Se alle pendler fra Ingo Maurer her Mere viden om pendler Lamper.dk står altid til din rådighed, hvis du har spørgsmål til valg af din nye pendel - eller har brug for mere specifik rådgivning til en særlig belysningsopgave. |