Vi bruger cookies

Vi benytter egne cookies og cookies fra tredjeparter på vores hjemmeside for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies, og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik, hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.

  • VI HAR PRISMATCH

Sådan skifter du ledning på en pendel – Trin for trin

Sådan skifter du ledning på en pendel - trin for trin | Lamper.dk

Har du en pendel med en træls, gulnet plastledning?
Eller har du købt en smuk lampe, hvor ledningen er for kort?
På rigtig mange lamper, er det faktisk muligt at skifte ledningen - og at skifte ledningen på en pendel er ikke så svært, som det lyder – så længe du gør det korrekt og sikkert.

Her guider vi dig igennem processen.
 

Hvornår giver det mening at skifte ledningen?

- Hvis ledningen er slidt, misfarvet eller beskadiget
- Hvis du vil have en anden farve eller stofledning
- Hvis du har brug for en længere ledning
 

Det skal du bruge:

- En ny lampeledning (stof- eller plastbelagt)
- En lille skruetrækker
- Afisoleringstang (eller en skarp hobbykniv)
- Evt. ny aflastning og ledningsudtag
 

Trin-for-trin: Skift ledningen

1. Sluk for strømmen! Det er afgørende, at du altid starter med at afbryde strømmen i gruppetavlen.
2. Afmonter lampen fra loftet Skru baldakinen ned og fjern de eksisterende ledninger fra klemrækken. Husk hvordan de sad – tag evt. et billede.
3. Adskil selve pendlen Skru ledningen ud af fatningen. Der sidder oftest en aflastning - eller to (som holder i ledningen og beskytter forbindelsen).
4. Fjern gammel ledning Træk forsigtigt ledningen ud.
5. Klip og afisoler den nye ledning Mål op, hvor lang den skal være. Afisoler 1,5-2 cm i begge ender. Pas på ikke at beskadige kobbertrådene.
6. Monter den nye ledning Tilslut ledningerne korrekt i lampens klemmer (brun = fase, blå = nul). Skru aflastningen fast.
7. Tilslut lampen igen i loftet Sæt de afisolerede ender i klemrækken og skru til. Monter evt baldakin.
8. Tænd for strømmen og test Tænd for gruppen igen og test, at alt virker.
 

Husk: Sikkerheden først

- Du må gerne skifte ledninger i lamper selv, men kun hvis du er tryg ved det og ikke ændrer på installationen i loftet.
- Hvis du er i tvivl, så kontakt en elektriker.

Læs også: Kan man sætte to lamper i ét udtag?
 

Få hjælp til den rigtige ledning

Hos Lamper.dk kan du bestille både plastledning og stofledning på metermål, så du kan købe den længde, du præcis skal bruge. Vi hjælper dig også gerne med valg af fatning og opsætning.